Lyrens stjerner og objekter


Map of Lyra created with PP3
Lyren med den klare stjerne Vega ligger ganske tæt ved Mælkevejens plan som ses til venstre på figuren.
De kendteste objekter i Lyren er udover dobbelt-dobbelt stjernen epsilon1 og epsilon2 de to Messierobjekter
M56 og M57. M56 er en kuglehob mens M57 er den lysstærkeste, kompakte planetariske tåge på Nordhimlen.
Af stjernerne i øvrigt er ß (Sheliak) en spændende spektroskopisk dobbeltstjerne med kraftige emissionslinier.
De to - eller flere - stjerner er i tæt omløb med en omløbstid på 12,838 døgn, og spektret af parret skifter
udseende i takt med fasen i omløbet.
ß-Lyrae har givet navn til en hel klasse af dobbeltstjerner som er variable, fordi de under omløb formørker
hinanden. I ß-lyraes tilfælde svinger den visuelle størrelse med m = 3,3 - 4,4.


Alfa Lyrae, Vega (A0Va) Beta Lyrae, Sheliak, (B7Ve+) Gamma Lyrae, Sulaphat (B9III) Delta 1 Lyrae (B2,5V) Delta 2 Lyrae (M4II) Epsilon 1 Lyrae, dobbeltstjerne (A4V+F1V) Zeta1  Lyrae (Am) Eta Lyrae (B2,5IV) Theta Lyrae (K0II) Iota Lyrae (B6IV) Lambda Lyrae (K2.5IIIBa0.4)) XY Lyrae, variabel (M4-5II) R Lyrae, variabel (M5III) T Lyrae, variabel, carbonstjerne (C6,5N6) My Lyrae (A3IVn) Kappa Lyrae (K2IIIabCN1) M57, Ringtågen, planetarisk tåge M56, Kuglehob
Peg eller klik med musen på de klare stjerner og se deres navn eller spektrum.
På Akira Fujii's billede af Lyren ser man deres forskellige farver, som afspejler deres atmosfærers
temperatur. Den tydeligste stjerne er Vega, himlens standardstjerne med størrelsesklasse mv=0 og
farveindex B-V=0 (næsten). Vega er en hvid hovedseriestjerne mens den røde stjerne øverst i billedet
er en rød, variabel kæmpestjerne, R Lyrae (34 Lyrae). Tjek deres spektrum! Stort set alt hvad vi ved
om stjernerne er aflæst af deres spektre.





Spektre og billeder af objekter i Lyren



a Lyrae
alfa Lyrae spectrum
Vega er en standard-stjerne med visuel størrelsesklasse m = 0,03 og farveindeks B-V=0.
Den er en hvid hovedseriestjerne med meget tydelige Balmer absorptionslinier. Spektraltypen er A0Va, svarende.
til en hovedseriestjerne med overfladetemperatur 9600K, men de svage metallinier i spektret viser, at den kun har
25% af den normale mængde tungere grundstoffer i atmosfæren. Derfor det lille a for "anomalous" i klassifikationen.



b Lyrae
beta Lyrae, eclipsing, close binary with emission lines.
Spektrets emissions- og absorptionsliner vidner om helt specielle forhold på denne stjerne, som desuden er en formør-
kelsesvariabel med perioden 12.8380døgn. Også spektret udviser periodisk variation, så der tegner sig et billede af et
tæt dobbeltstjernesystem, hvor den ene opfanger stof som afgives af den anden. Den ene stjerne er derfor helt skjult i
en torus af gas, som er ansvarlig for emissionslinierne.


g Lyrae
Gamma Lyrae spectrum
Gamma Lyrae er en typisk hvid kæmpe i hovedseriefasen. Spektret viser tydelige Balmerlinier ved 486,1nm (H-beta)
og ved 656,3nm (H-alfa). Absorptionen omkring 595nm (H2O), 628nm (O2), 687nm(O2) og 725nm (H2O) skyldes
absorption i Jordens atmosfære, de såkaldte terrestriske linier.


d2 Lyrae
Spectrum of Delta2 Lyrae spectral type M4II
Delta2 Lyrae er en rød kæmpe som på grund af atmosfærens lave temperatur indeholder molekyler af TiO, der er
ansvarlige for de dybe absorptionsbånd, der dominerer spektret.
Tydelige absorptionskanter fra TiO ses ved: 476,1 nm, 495,4nm, 516,7nm, 544,8nm, 559,5nm, 584,7nm, 615,9nm og
705,4 nm.


e1 Lyrae
Spectrum of the epsilon 1 pair (non resolved)
Epsilon 1 er den nordligste af de berømte dobbeltstjernepar i Lyren, som med en afstand på 2,6" er en god test på
små teleskopers opløsningsevne. Stjernerne ligger så tæt, at spektrografen ikke kan skille dem. Den ene med mv=5.06
er af spektraltype A4V, den anden med mv=6.02 er en F1V. Spektret minder meget om Zeta Lyrae's, se dette!


e2 Lyrae








Eta Lyrae
Spectrum of eta Lyrae
Eta Lyrae er egentlig en dobbeltstjerne (sep. 28"), men makkeren er kun af størrelsesklasse
mv=9,1, så dens lys overstråles helt af den hvide hovedstjerne af spektraltype B2.5IV. Spektrografens spalte er
desuden så smal, at kun hovedstjernens lys slipper igennem.


Zeta Lyrae
Spectrum of Zeta1 Lyrae
Spektret af denne stjerne afslører, at den indeholder langt mere tunge grundstoffer end normalt for stjernerne
i Mælkevejens plan. Det skyldes formentlig ikke, at det stof, som stjernen blev dannet af lokalt var beriget med
med grundstoffer tungere end jern, men hvordan det er ellers gået til, er en gåde.
Fænomenet er hyppigst hos A stjerner, så måske optræder der i dem en fysisk proces, som "destillerer" de tunge
grundstoffer af til kromosfæren


Iota Lyrae








Kappa Lyrae








Lambda Lyrae








Theta Lyrae
Theta Lyrae spektrum







R Lyrae (13 Lyrae)
Spectrum of R Lyrae, a variable red gigant
R Lyrae er den først opdagede variable stjerne i Lyren. Det er en rød kæmpe hvis lysstyrke svinger med mv=3,9-5,0
med en periode på ca 46 døgn. Dens spektrum er helt domineret af absorptionsbånd fra molekyler af TiO, som på grund
af bindingens styrke er et af de første molekyler der dannes i den kølige (~3400K), tynde atmosfære.
En forudsætning er dog, at stjernen har produceret mere O end C, så der er et passende oxiderende miljø i atmosfæren.
De karakteristiske absorptionskanter fra TiO i spektret ligger ved: 476,1 nm, 495,4nm, 516,7nm, 544,8nm, 559,5nm,
584,7nm, 615,9nm og 705,4 nm og mange flere i den infrarøde del.


T Lyrae
Spectrum of T Lyrae, a carbon starshowing Swan band absorption
T Lyrae er en spændende irregulær variabel Carbon-stjerne med tydelige absorptionsbånd, der skyldes molekyler
med C-C bindinger. T Lyrae er en rød kæmpe ligesom R Lyrae, men i modsætning til denne har fusionsprocesserne i
T Lyrae produceret mere C end O, så det kemiske miljø i atmosfærener reducerende. Derved dannes der C-C forbindelser
og meget lidt TiO molekyler i atmosfæren. Stjernen pulserer hvorved lysstyrken varierer med mv=7,5-9,3.
Bemærk at den kortbølgede halvdel af det synlige spektrum stort set mangler på grund af absorption i den røde
kæmpes udstrakte atmosfæren.


XY Lyrae



M57 Platetarisk tåge
M57 Image: 55x1m SXV-H9C VISAC 18/5-2006
Ringtågen er et af de flotteste objekter på nordhimlen. Det er en ung planetarisk tåge, som er dannet ved at
centralstjernen har afstødt de yderste lag af atmosfæren, for selv at ende som hvid dværgstjerne.
På grund af stjernens meget høje temperatur, over 100.000K, eksiteres og ioniseres gasserne og udsender lys.
Ringtågen skønnes at indeholde 0,2 solmasser gas og med en afstand på 2300 lysår, må den udsende ca 75 gange
mere lys end vores sol! Den hvide dværg i centrum er af størrelsesklasse m=14,7

Spectrum of M57 showing highly ionized gasses ind the nebula
Ringtågens gasser ioniseres af den hvide dværgstjerne, som oprindeligt udskød gasmasserne.
Den kraftigste linie ved 500,7nm gav i spektroskopiens barndom anledning til postulatet om et nyt grundstof,
Nebulium, som ikke var kendt fra Jorden. Det har siden vist sig at være dobbeltioniseret Oxygen, der udsender
både denne linie og nabolinien ved 495,9nm. Der er tale om såkaldt "forbudte" linier, som kun optræder når
gasserne befinder sig under ekstremt lave tryk, som i rummet. Linien ved 486,1nm er Balmerlinien H-beta.

Klik her for at se hvilke spektrallinier, der er observeret i M57


M56 Kuglehob


Billede på vej!



























Opdateret d. 2.2.2009