Svanens stjerner og objekter





Map of Cygnus created with PP3
Svanen ligger midt i Mælkevejens stjernemylder, så der er masser af objekter at tage fat på!

Akira Fujii photo of Cygnus Alfa Cygni, Deneb, A2Iae Beta Cygni, Albireo double, K3II+B0.5V and B8Ve Gamma Cygni, Sadr, F8Ib Delta Cygni, B9.5IV+F1V Epsilon Cygni, Gienah , K0III Eta Cygni, K0III Zeta Cygni, G8III-IIIaBa0.5 Theta Cyg, F4V, Neighbor R Cygni Iota Cygni, A5Vn Kappa Cygni, G9III Lambda Cygni, B5Ve Xi Cygni, K4-5Ib-II Chi Cygni, S7/1e, S type Mira variable Rho Cygni, G8IIICN-0.5H<0 W Cygni, M5IIIae P Cygni, a peculiar monster blue supergiant, B2pe V1624 Cyg, B2.5Ve V460 Cygni, (P1;C6,3), a carbon star Star ionizing NGC7000 Omicron 1A and B Omicron2 Omega1 og Omega2 Cygnus X-1, a stellar black hole companion to a B-star Sigma Cygni, B9Iab Tau Cygni,  F2IV Nu Cygni, A1Vn
Peg eller klik med musen på de klare stjerner for at se deres navn eller spektrum.
Når vi kigger i retning af stjernebilledet Svanen, kigger vi på langs - tangentialt - af vores lokale spiralarm.
Derfor er stjernetætheden i Svanen meget høj. Det mørke bånd ned midt gennem Svanen skyldes ikke færre
stjerner, men at Mælkevejens støv og gas ligger i en tynd skive i galaksens plan og spærrer for udsigten.
Følger vi Mælkevejens bånd ca 90 grader i den retning, som Svanen flyver (nedad mod højre udenfor billedet),
ser vi i retning af vores galakses centrum, som ligger i Skytten (Sagittarius). Det er jo desværre under
horisonten i Danmark, men med Svanens højt på himlen har vi hele registret af objekter og stjernetyper at
kigge på.




a Cygni
alfa Cygni, Deneb
Deneb betyder hale på arabisk, og det passer med dens position i gumpen på Svanen. Sammen med Vega og Altair definerer Deneb
"sommertrekanten", og med omtrent ens visuel lysstyrke og farve kunne man forledes til at tro, at de 3 stjerner lignede hinanden fysisk,
men det er langt fra tilfældet. Deneb er med en afstand på 2600 lysår ca 100 gange længere væk, så den er en lysstærk superkæmpe.
Dens atmosfære ville række ud til Jorden, hvis den blev anbragt på Solens plads. Det fremgår også af Denebs spektrum, som har meget
smalle absorptionslinier, karakteristisk for udstrakte, tynde atmosfærer. Med sine 25 solmasser har den forladt hovedserie fasen
og vil om nogle hundredtusinde år eksplodere som supernova.


b Cygni
spectrograph on his way!!



g Cygni
gamma Cygni, Sadr



d Cygni
delta Cygni, Zosma



e Cygni
epsilon Cygni



z Cygni
Spectrograph underway!



h Cygni
eta Cygni



q Cygni
spektrograph under way!



i Cygni
k Cygni
l Cygni
m Cygni
c Cygni
chi Cygni 20/08-2006 approaching maximum



chi Cygni at 09/09-2006



P Cygni
P Cygni, a luminous super gigant star with a strong Solar wind and emission lines



W Cygni
W Cygni, a red gigant with emission lines



RS Cygni
RS Cygni, a Mira type carbon star with emission lines



V460 Cygni
V460 Cygni, a carbon star



V1624 Cygni
V1624 Cygni



WR136 in Cygnus
WR136, a Wolf Rayet star with very broad Nitrogen emission lines
Wolf-Rayet stjerner er tunge stjerner, hvis spektre er helt domineret af meget brede emissionslinier. Spektrene viser ekstrem høj
aktivitet i form af massiv stjernevind med hastigheder på 2000km/s. Det udkastede stof eksciteres af den typisk 100.000K varme
stjerne, som stråler kraftigt i det ultraviolette område.
Wolf-Rayet stjerner er sandsynligvis i slutfasen umiddelbart før de eksploderer som supernovaer.
Stjerner af denne type er sjældne, kun 150 er kendt i vores Mælkevej, og vi finder 10 af de mest lysstærke koncentreret i et lille
område omkring Gamma Cygni. Der er 2 hovedtyper, en domineret af emissionslinier fra ioniseret Carbon, Oxygen og Helium,
den anden af ioniseret Nitrogen og Helium. WR136 er en af sidstnævnte med spektraltype WN6.
Klik her for at se de identificerede emissionslinier.


WR140 in Cygnus
WR140, a Wolf-Rayet star with broad emission lines from Carbon
Wolf-Rayet stjerne med Carbon-domineret spektrum. Se spektret af WR136 ovenfor til sammenligning. Den smalle emissionslinie ved
546,1 nm skyldes lysforurening, som jeg undlod at fjerne fra spektret, fordi den meget fint illustrerer hvad de høje hastigheder
i stjernevinden betyder for liniebredden (Doppler-effekt).
Klik her for at se de identificerede emissionslinier.



Opdateret d. 12.2.2007