Mira variable


Mira-stjerner er røde kæmper, der pulserer og afstøder skaller af gas og støv til omgivelserne. De har typisk radier, der er 100 gange større end Solens, og perioder på 100-500 døgn.

På grund af de lave temperaturer i stjernernes tynde atmosfære, udsender de det meste lys i det røde og infrarøde spektralområde. De lave temperaturer gør også, at der opstår simple kemiske forbindelser som TiO, ZrO og C2 i atmosfæren. Det ændrer stjernernes spektre dramatisk, fordi molekyler i modsætning til atomer og ioner har brede absorptionsbånd.

Mira-stjerner er gamle, lette stjerner (0,8-8 gange Solens masse), der har forladt hovedserien og er i færd med at afskyde deres atmosfære for at ende som hvide dværge. I denne udviklingsfase har de en forbløffende høj luminositet - typisk 100-1000 gange større end da de var hovedseriestjerner. Efter den sidste voldsomme afskydning af atmosfæren vil de kunne nydes som en planetariske tåger, så længe den hvide dværgs UV-stråling kan excitere gasserne.

Mirastjernernes spektre afgøres af balancen mellem Oxygen og Carbon i atmosfæren. Er O hyppigere end C dominerer TiO fuldstændig spektret. Det gælder for langt de fleste Mira-stjerner, de er af spektraltype M. Hvis hyppigheden af C er større end O domineres spektret af simple kulstofmolekyler som C2, C3 og CN, og spektraltypen er C, carbonstjerner. Er Oxygen og Carbon nogenlunde lige hyppige dukker der absorptionsbånd fra molekyler af ZrO op foruden TiO-båndene, og stjernerne klassificeres som S-stjerner.



Her er nogle eksempler på Mira-stjerner og deres spektre:


S Orionis eller HIP 25673

RA: 05:29:00,87 DEC: -04:41:32,6
Spektraltype M6,5-M9e, var.

Stjernen S Orionis er et eksempel på en Mira-stjerne som følges af mange amatør- og professionelle astronomer. Dens periode har i løbet af de sidste 75 år ændret sig langsomt fra ca 417 døgn til nu 397 døgn.


S Orionis is a highly luminous star in the Infrared spectral region
S Orionis, den lysstærkeste stjerne i midten af billedet er meget lysstærk i det infrarøde område.
Visac 200mm f/9 MX916 No filter 30x10s 09/01/2006 JA.
Sammenlign med næste billede, som er optaget med samme eksponeringstid, men gennem et IR-blocking filter.


S Orionis photographed through an IR-blocking filter.
Begge billeder er optaget med et Starlight Xpress MX916 CCD camera med eksponeringstid 10s.
Visac 200mm f/9 MX916 IR Block filter 13x10s 09/01/2006 JA.


Spectrum of S Ori obtained with a Baader diffr. grating mounted in front of a Starlight Xpress MX916 CCD camera.
Spektrum af S Ori optaget gennem et Baader Blazed gitter (207 str/mm) monteret ca 52mm foran et Starlight Xpress MX916 kamera. Billedet er sammensat af to og derefter spejlvendt i vandret retning.
Mira-variablens spektrum adskiller sig tydeligt fra hovedseriestjernernes på grund af de brede absorptionsbånd fra TiO.
Visac 200mm f/9 MX916 13x10s 09/01/2006 JA.


Spectrum of S Ori extracted from the CCD image above with AstroArt3
Spektrum af S Ori fremstillet ud fra de rå CCD billeder. På grund af CCD'ens begrænsede følsomhedsinterval (se grafen nedenfor), kan man kun måle i intervallet 350nm -1000nm.
S Orionis udsender det meste lys i det infrarøde område over 700nm, ikke underligt, at den har en flot rubinrød glød set gennem teleskopet.
Visac 200mm f/9 MX916 30x10s 09/01/2006. Billedet efterbehandlet i AstroArt3 og Excell.


Spectrum of the neighboring star HIP 25636 in the image. Spectral type A8, mv=7,46.
Til sammenligning spektret af nabostjernen på CCD billedet HIP 25636, som er en hovedseriestjerne af spektraltype A8V og mv = 7,46.
Absorptionslinierne i spektret er H-alfa (656,3nm), H-beta (486,1nm), H-gamma(434,1nm) og H-delta(410,2nm).
Desuden ses "telluriske" absorptionsbånd fra Jordens atmosfære ved 680nm og 760nm (oxygen).
Visac 200mm f/9 MX916 30x10s 09/01/2006. Billedet efterbehandlet i AstroArt3 og Excell.


Quantum effiency of Starlight Xpress MX916 CCD Camera
For at vurdere spektrenes form og begrænsninger, er der nyttigt at kende kameraets kvanteeffektivitetskurve. Grafen er baseret på producentens data. CCD'en har 752x580 pixels, der måler 11,6x11,3my, og udmærker sig desuden med en høj følsomhed overfor blåt lys.


R Leonis

RA: 09:47:33,5 DEC: +11:25:44
Spektraltype M6e-M8IIIe-M9,5e
Variabilitet mv = 5,8-10,0 Periode 310 døgn

R Leo spectrum
Spektret har ...


T Ursa Majoris

RA: 12:36 DEC: +59:29
Spektraltype M4e-M7e
variabilitet mv = 7,7-12,9. Periode 257 døgn

T Ursa Majoris Mira var.
Spektret af T Uma har stor lighed med S Orionis spektrum, da de er helt domineret af atmosfærens TiO.


NQ Geminorum

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

Carbon star NQ Gem
NQ Gem er en carbonstjerne med de karakteristiske C2 absorptionsbånd.


Omicron 1 Orionis

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

Omicron1 Ori
Omicron1 Ori


BL Orionis

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

BL Ori
BL Ori


R Canis Minores

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

R CMi
R CMi


R Geminorum

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

R Gem

R Gem


R Leonis

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

R Leo
R Leo


R Leporis

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

R Lep
R lep



V 1261

RA: xx:47:33,5 DEC: +xx:25:44
Spektraltype
Variabilitet mv = 7,6-9,0 Periode 70 døgn?

V1261
V1261
Opdateret d. 21.1.2007