Galaksehobe



Virgo cluster - part of Markarian chain with M84 and M86 as prominant members. M84, gigantisk S0 type galakse nær centrum i Virgohoben M86: kæmpe E3 eller S0_1 galakse, dvs elliptisk eller linseformet galakse NGC 4388: Type 2 Seyfertgalakse med gasboble NGC 4387 NGC4402 NGC 4413 NGC 4425 NGC 4438: galakse med aktivt center (AGN). Vekselvirker med NGC4435 NGC 4435 NGC 4461 NGC 4458 IC 3303 IC 3393 IC 3355 Virgohoben er den nærmeste større galaksehob. Med ca 1000 galakser pakket sammen indenfor et område med diameter 10 mio lysår
er det en rig hob. Afstanden til hobens centrum er ca 70 mio lysår. Til højre i billedet ses de to kæmpestore linseformede
galakser M84 og M86. Denne berømte kæde af galakser kaldes Markarian's kæde.
Refraktor 60mm f/6 SXV-H9C 35x2m 120405 JA

Før musen hen over billedets objekter og få oplysninger om dem.



Abell 426 with NGC1275
Galaksehoben Abell 426 i Perseus ligger i en afstand på ca 200 mio lysår.
Den lysstærke galakse tv for midten er NGC1275, en kæmpestor elliptisk galakse, der klassificeres som en Seyfert-galakse.
"Udvæksten" øverst til venstre er en forgrundsstjerne fra vores egen Mælkevej. NGC1275 er centrum for radiokilden
Perseus A, hvilket harmonerer fint med, at galaksen har en aktiv kerne (AGN). Hubble rumteleskopet har taget detaljerede
billeder af kerneområdet, der viser, at NGC1275 er 2 kolliderende galakser. Den aktive kerne er sikkert en konsekvens af,
at et supertungt sort hul indfanger stof fra de to galakser. Seyfertgalakser er nært beslægtede med kvasarer.
Celestron SCT 9,25" F7 MX7C 57x20s 030904 JA.


Stephans Quintet in Pegasus
Stephans Quintet er i virkeligheden en kvartet, for den største galakse
nederst til venstre er meget nærmere os end de øvrige. Denne berømte tætte
galaksehob er i voldsomt oprør på grund af tidevandskræfterne. De spiralarme-
lignende buer er kæder af unge, blå kæmpestjerner, der dannes i kølvandet på
galaksernes tætte dans om hinanden. Afstanden til Stephans Quintet er ca
300 mio lysår.
Celestron SCT 9,25" F7 MX7C 40x20s 150804 JA.


Hickson 68 cluster in Canes Venatici. The Spiral galaxy is NGC 5350
Hickson 68 er en lille galaksehob med 5 tydelige medlemmer beliggende i Jagthundene (Canes venatici). Den klareste stjerne midt i billedet er den røde superkæmpe HIP 67778 med visuel magnitude mv = 6.5, og spiralgalaksen nedenfor er NGC5350. De to vekselvirkende elliptiske galakser er NGC5353 og NGC5354, mens de to sidste medlemmer ses allernederst i billedet. Nord er til venstre. Afstanden til hoben anses for at være ca 100 mio lysår.
Newton 11" f/4.5 SXV-H9C 42x1m 20/05/2007 JA.