GRB – Gamma Ray Burst, gammaglimt.

GRBs er nogle af Universets voldsomste og mest gådefulde begivenheder. Som tsunamier fremkaldt af voldsomme eksplosioner som fx supernovaer ruller flodbølgen af gammapartikler gennem rummet og skaber kortvarig ravage på deres vej. Et typisk gammaglimt varer fra en brøkdel af et sekund til flere timer, men uanset om det er et kort eller et langt gammaglimt, er det yderst kort tid for en astrofysisk proces. Passagetiderne af gammaglimtene fortæller, at de kommer fra usædvanlig små områder, fra under 1 lyssekund til få lystimer. Solens radius er til sammenligning ca 2 lyssekunder, jordbanens radius ca 8 lysminutter og solsystemets radius regnet til og med Neptun er ca 3 lystimer. Det er småt når man tager i betragtning, hvor enorme energimængder der skal til for at frembringe et gammaglimt der giver et klart signal selv efter af have gennemløbet det meste af det synlige Univers!

Gammastråling er den mest energirige form for lys eller elektromagnetisk stråling, men gammaglimt består ikke kun af gammastråling.De ledsages af både røntgenstråling og synligt lys. Da himlen udenfor jordens atmosfære normalt er kulsort mht gammastråling, virker et gammaglimt som en blitz, mens man fra jordens overflade næppe vil opdage, at der i få sekunder er en ekstra stjerne på himlen. Derfor vidste vi intet om gammaglimt før amerikanerne sendte de første satellitter med gammadetektorer i kredsløb om Jorden. Det skete for at overvåge russernes prøvesprængninger af A-bomber under den kolde krig. Da man ikke anede hvilken retning de pludselige byger af gammastråling kom fra, holdt de militære efterretningstjenester opdagelsen hemmelig i adskillige år. Først da man i 1973 blev overbevist om, at gammaglimtene ikke kom fra aktiviteter på Jorden gik astrofysikerne i gang med at løse mysteriet.

Sidste skud på stammen af detektorer til udforskning af gammaglimt er den amerikanske satellit SWIFT, som blev sendt i bane om jorden i november 2004. Den er selvfølgelig udrustet med gammadetektorer, men i tilgift også både et billeddannende røntgenteleskop og et ditto 30 cm RC spejlteleskop. På en normal uge opdager SWIFT et par gammaglimt. Når et gammaglimt registreres beregner satellittens computer straks en omtrentlig position, som satellittens teleskoper rettes imod indenfor få sekunder. På baggrund af disse billeder sendes data til nogle af Jordens største teleskoper, som straks afbryder hvad de måtte være i gang med for at indsamle data før det er for sent. Og det er det tit selv med det toptunede professionelle udstyr i multi-milliardklassen. De korte glimt i sekundklassen er med få undtagelser stadig ganske uudforskede, mens vi af de lange efterhånden har et ret detaljeret statistisk materiale. Der er ofte tale om en eller anden type supernovaeksplosion i en fjern galakse, som efter timers eksponering med 10m teleskoper dukker frem af mørket.

Normalt er dette ikke noget en amatør med en lille knallertkikkert i baghaven kan være med i.

Men den 19.marts 2008 målte SWIFT hele 4 gammaglimt, hvoraf nummer 2, GRB080319B, var usædvanligt kraftigt med lang efterglød i synligt lys. Bygen af gammastråling ramte Jorden KL 7.12 om morgenen dansk tid.

Udbruddet blev observeret af et fjernstyret kamera i Chile, hvis billeder af de første minutter kan ses her:

http://grb.fuw.edu.pl/pi/ot/grb080319b/normal.html

Derefter var et stort antal professionelle teleskoper verden over travlt beskæftiget med at måle lysstyrken, optage spektre og analysere data.

Tilbage til GRB080319B